fredag den 15. oktober 2010

Kålormen Kurt

Så fik man afgivet sine 5 ønsker om bands på Roskilde Festival. Er ikke i tvivl om at jeg skal med, spørgsmålet er om jeg kan nyde ugen eller jeg skal bruge den på at fare frem og tilbage mellem festivalpladsen og arbejdet. Eneste minus ved arbejdet jeg kan finde, Roskilde Festival er en meget usikker feriemulighed. Men jeg håber stadig...

Bowling for Soup - Fesent navn, yes, men er et af mine yndlingsbands siden jeg første gang stødte på dem. Happy musik og tekster og lette at lære, og er der noget jeg elsker ved musik så er det at kunne synge med! Og de er trods alt blevet nomineret til en Grammy, så der må være andre der også mener de kan finde ud af noget!

Poets of the Fall - Finsk band, mere eller mindre ukendt uden for landet, trods det at de har 4 albums bag sig! Stødte på dem i gymnasiet, og det er simpelthen så smuk musik, og meget mere intelligente tekster, imo, end man ofte støder på i musik, og uanset humør kan de altid sættes på, top wish at se dem, om det er på Roskilde eller koncert med dem er ligegyldigt, men jeg SKAL se dem ved førstkomne lejlighed!

Bleed the Dream - Melankolsk! Lille bitte band fra USA, der har udgivet to albums, og er igang med at skrabe penge sammen til at udgive deres tredje. Deres andet er noget anderledes end det første, da kun guitaristen fra det originale var med på det andet. Deres tredje er med deres originale, pånær trommeslageren der døde under indspildninger til det første album. Meget akustisk, meget sørgmodigt..

Åh, jeg elsker at snakke om musik, kan blive ved i en evighed med det! Ønskede også Murderdolls og Coheed and Cambria, rart musik på hver deres måde!
Selvom jeg elsker musik (kan ikke undvære det længe af gangen), så er min smag dog ikke lige på det The Voice spiller, men er tvangsindlagt til 2 timer af det hver morgenvagt på arbejdet. Jeg lever med det, det er ikke længere "dårlig pop-musik," men arbejdsmusik. Og det fik mig til at grine lidt da jeg her for nogle dage siden så en reklame hvor alle de sange fra Voice kørte, og endte med at sige "Den nye - Hits for Kids!"

~ Sunflake, http://www.blastwave-comic.com/index.php?p=comic&nro=1 - har altid været vild med lige netop den her webcomic, opdateres ufattelig sjældent, men den er nu underholdende at læse igennem igen stadigvæk!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar